Skip to content

Amazon Kindle – første indtryk

5. december 2010

Efter et par sommerferier i træk at have slæbt stakker af bøger med i bagagen, og alligevel manglet læsestof henimod slutningen af ferien, begyndte jeg seriøst at overveje en e-bogs læser. Jeg har kigget på de forskellige der findes; Amazon Kindle, Nook fra Barnes & Noble, Sony’s modeller og hvad der ellers findes.

I efteråret lånte jeg en 3. generations Kindle en uges tid. Det var tilstrækkelig tid til at finde ind i en passende læserytme. Her er mine indtryk.

Kindle i hånden
3. generations Kindlen er tynd, let og har en forholdsvis stor skærm.
Vægten er så lav at jeg ikke oplevede træthed selv når jeg læste i længere tid. Og fordi den er let er det uproblematisk at få plads til den i tasken.
Skærmbilledet står knivskarpt; det er fuldstændig som at læse på et stykke papir. Selv direkte sollys var uproblematisk og der var ingen reflekser.

Læserytme
Det varede ikke mange minutter før jeg fandt en fornuftig læserytme. Der er en stor knap på hver side af skærmen til at bladre frem og tilbage. Det fungerede fint.
Selvom skærmen er ret stor så er der typisk mindre tekstmængder end på en tilsvarende papirside. Det betyder at man bladrer oftere, men det er ok. Skærmens opdatering er udmærket – og skulle være mærkbart forbedret i forhold til tidligere Kindle-versioner.
Alt i alt var det let at læse romaner på skærmen.
På min låne-Kindle var også nogle tidsskrifter og fagbøger. Det er ikke alle tidsskriftartikler eller fagbøger der er lige spændende og jeg kan finde på at læse dem “skråt” – bare scanne siderne og finde enkelte relevante/interessante passager.
Den sjove oplevelse var at Kindle, med sine lidt mindre sider, var rigtig godt at scanne sider på. Det var let at få et hurtigt overblik over indholdet og så bladre videre frem i bogen.

Formater og køb af bøger
Hvis du vil have bøger fra andre kilder end Amazon er den største anke/udfordring det understøttede bogformat. Amazon har deres eget format der indeholder kopibeskyttelse. Andre formater er understøttet, men e-bøger fra andre kilder (f.eks. bilbioteket) bruger et format med kopibeskyttelse som ikke understøttes af Kindle.
Kindle kan ikke vise bøger i PDF eller MOBI-format hvis der er kopibeskyttelse.
Kindle kan dog vise almindelige PDF-dokumenter.
Årsagen til beskyttelsen er at Amazon tjener pengene på salg af bøger og de vil derfor binde Kindle-brugerne.
Meeen… der er veje omkring kopibeskyttelsen, omend det sikkert er ulovligt.

Andre indtryk
Dette er ikke en stor anmeldelse/gennemgang, den kan du finde andre steder, men det skal nævnes at:
# Bøger og blade overføres via WiFi eller 3G. Et nyt tidsskrift synkroniseres automatisk over. Virker fint.
# Man kan downloade smagsprøver på bøger, læse dem og efterfølgende købe bogen.
# Batterilevetiden er lang. Flere uger hvis ikke man skal på nettet.
# Der er en rudimentær browser indbygget, så i teorien kan man gå på nettet. Skærmen er dog ikke gearet til grafik. Men til mails er det måske ok. Prøvede det dog ikke.
# Der er en indbygget ordbog. Fed feature.
# Prisen er lav… i USA. Billigste model koster USD 139.

Afsluttende bemærkning
Jeg er tæt på at købe en Kindle.

From → e-bøger

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s