Hop til indhold

Knud har købt en Ipad

5. november 2011

Sidste vinter havde jeg det vældig sjovt med at diskutere tablets med Knud, en tidligere kollega.

Morskaben kom sig af, at Knud ikke kunne se formålet med en tablet.

Ja, han endte faktisk med at kaste så mange indlæg af sig her på bloggen at han fik sin egen kategori.

Nu har Knud købt en Ipad…

4 kommentarer
  1. Knud permalink

    Ja det har jeg, og jeg er glad for den. Men den har ikke løst mine problemer, og jeg er nu et levende bevis på den forudsigelse jeg gjorde i sin tid da vi havde vores debat. Når jeg sidder ved mit skrivebord på arbejde er der en voksende bunke maskiner på mit skrivebord. Jeg lagde dem alle oven på hinanden sidste dag, og det nærmer sig det latterlige. Nederst i bunken (fordi den er den største) har jeg min laptop. Den har jeg brug for når jeg skal rette i mine .NET programmer, skrive lange dokumenter etc. Den næste i størrelse er min iPad, som jeg bruger til alt muligt, men uundværlig til tidsskrifter og aviser. Så kommer min Blackberry. Det er en TELEFON og er ikke ret god til meget andet. Og øverst ligger min kære Creative mp3 afspiller der med sin DRM10 kan afspille de lydbølger jeg låner på biblioteket (og lytter til i bilen).

  2. Knud permalink

    …og hold da helt op hvor denne blog fungere elendigt på en iPad, det er ikke til at skrive kommentarer på den. Endnu en ting jeg må bruge min laptop til…

  3. Så fik jeg fat i laptoppen, det er næsten umiligt at skrive på denne side fra en iPad. Den deler sig i 4, og man kan ikke komme tilbage!!?!
    Min liste over devices er mangelfuld, og det ærger mig at du ikke slog til da jeg foreslog at vi skulle starte fabrikation af et slags værktøjsbælte til dimseejere, jeg tror det ville være blevet stort.
    Min nuværende samling som jeg slæber rundt på hele tiden er:

    en laptop
    en iPad
    en Kindle
    en Blackberry
    og en Creative mp3 player

    ingen af dem kan erstatte en af de andre på en tilfredstillende måde, så jeg er dømt til at vandre rundt som et juletræ med alt pyntet dinglende fra lommer og små smarte tasker. Mit oprindelige spørgsmål holder stadig (selvom du hele tiden glemmer det):

    Hvornår kommer der en dims der kan det hele? 🙂

  4. Kasper permalink

    Jeg glemmer ikke spørgsmålet, det er dig der glemme svaret 😉
    Lige præcis dén dims kommer aldrig.

    Men du glemmer dit eget spørgsmål: Hvad kan den bruges til?
    Du stillede det selv for snart et år siden.

    Hvad er svaret; alt muligt?

    Jeg overvejer selv at købe en Ipad.

    Min lille hjemme-hackede tablet, Nook’en, var sjov men ikke god nok i længden. Til hjemmet vil jeg bl.a. have en større skærm. Jeg er ikke begejstret for Apple, men designet er lækkert og de tænker end-to-end, fra hardware, software og til content og services. En Android-løsning matcher ikke på nogen måde hvad Apple har etableret.

Skriv et svar til Kasper Annuller svar