Skip to content

Min næste e-boglæser

18. december 2011

Jeg har sovet i timen. 1. november startede et nyt forsøg med udlåning af e-bøger, så på www.ereolen.dk kan  du nu låne biblioteksbøger til din e-bogslæser.

Til forskel fra tidligere forsøg med e-bogs udlåning er der nu bøger jeg har lyst til at læse. Der er et udvalg af nye bøger. Men som Kindle-ejer er det en nitte. E-bøgerne udlånes formateret med Adobes DRM system (DRM = Digital Rights Management) og det understøttes ikke af Kindle. Så nu overvejer at købe endnu en e-bogslæser.

Adobe har en liste over devices der understøtter deres format, med navne som Sony, Barnes & Noble (Nook…)  og mange andre.

Spørgsmålet er nu hvilken e-bogslæser jeg køber som supplement til min Kindle?

From → e-bøger

3 kommentarer
  1. Det er en rigtig god ide, men det er virkelig ærgeligt at man ikke kan læse bøgerne på sin Kindle.

  2. Thomas permalink

    Jeg må tilstå at jeg knækker DRM og specialformater når de er i vejen. Jeg har en Sony reader der ikke umiddelbart bliver genkendt af Adobe Digital Edition (ADE), hvilket gør det bøvlet at låne bøger på ereolen.dk. Problemet KAN løses ved at installere noget Sony software der kan formidle kontakten mellem ADE og min reader, men det er bøvlet og jeg finder det langt lettere bare at fjerne DRM’en og slette bøgerne når jeg har læst dem.

    Tilsvarende skammer jeg mig ikke det mindste over at konvertere en bog jeg har købt på Amazon fra deres beskyttede kindle format til epub som min Sony kan forstå. Amazon tilbød på et tidspunkt (og gør det muligvis stadig?) en stump software der kunne lave epub om til mobi så man kunne komme til at læse “fremmede” bøger på Kindle, så jeg har det helt roligt med også at konvertere den anden vej i stedet for at skulle have en Kindle til de bøger jeg har købt på Amazon.

    • Kasper permalink

      Den holdning og fremgangsmåde forstår jeg udmærket. DRM (=Drive Readers Mad) er en pine og som en ærlig forbruger føler jeg mig nærmest kriminaliseret når jeg udsættes for DRM.
      Problemstillingen omkring DRM er kompliceret, den involverer mange parter og er fyldt med konflikter hvor moral møder lovgivning.
      Jeg har gjort mig en del overvejelser om dette emne, men endnu ikke fået skrevet blog-indlægget. Tiden er ved at være moden til det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s