Skip to content

E-boglæseren lever

30. april 2012

Selvom Apple stormer videre derudaf med sin nye iPad-med-Retina-display-og-mega-opløsning-skærm er den dedikerede e-boglæser langt fra død.

En af begrundelserne for at iPad 3 fik Retina-skærmen med den højere opløsning var, at den forbedrede læse-oplevelse.

Jeg ved godt at min Kindle er lidt nørdet-gammeldags, men når det drejer sig om “bare” at læse gode romaner er den suveræn. Dedikerede e-boglæsere har en E-ink skærm og det er som at læse på papir. Se her.

Et andet argument

Grafisk Arbejdsgiverforening gennemførte en undersøgelse der viste, at danskerne foretrækker at læse deres bøger og magasiner på papir. Anne Birkelund fra Grafisk Arbejdsgiverforening udtaler bl.a.:

”Undersøgelsen viser, at det at læse en god bog i høj grad handler om at skabe et individuelt frirum, og derfor er den klassiske papirbog mere relevant end nogensinde. I en digital og informationsstøjende hverdag har vi brug for at skabe analoge, skærmfrie rum, hvor vi ikke risikerer at blive distraherede af indkommende mails eller Facebook-opdateringer.”

Er der noget min Kindle gør dårligt så er det e-mails. Og FaceBook er en by i rusland.

Og det kunne meget vel være den anden gode grund til, at en dedikeret e-boglæser er at foretrække frem for en iPad eller anden slags tablet.

Papir er godt

Den føromtalte undersøgelsefortalte også, at 29% foretrak at læse bøger på papir fordi “jeg godt kan lide fornemmelsen og duften af en papirbog”.

Jeg skal ærligt indrømme at følelsen af at bladre i en bog er noget særligt. Fra tid til anden kan min Kindle godt føles lidt “fersk”. Der er ikke forskel på bøgerne. Der er ikke den velkendte forskel på papiret, skrifttypen, layoutet eller omslaget.

Jeg har tidligere skrevet om det manglende omslag og hvordan det gør e-bogen upersonlig, men det lever jeg så med. Mit papir-fix må klares på andre måder.

From → e-bøger, Ipad

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s