Skip to content

Grådige forbrugere kan dræbe eReolen

16. juni 2012

Den populære tjeneste eReolen.dk er en forsøgsordning, men måske kvæles den af sin egen popularitet inden den gøres permanent.

 Forfatterne er med god grund bekymrede.

Allerede fra starten blev eReolen kritiseret. Både forfattere og e-boghandlere frygtede at ubegrænset udlån fra bibliotekerne ville underminere bogsalget.

I BogMarkedet 15/6-2012 citeres Leif Davidsen nu for at sige ja til e-bøger (se også Principper på udsalg) og nej til eReolen, som han karakteriserer som et “misfoster af rang”.

Jeg vil gerne komme forfatterne til undsætning.

Ubegrænset udlån af e-bøger har aldrig været muligt på bibliotekerne, ligesom nye bøger ikke er tilgængelige fra udgivelsesdatoen. Med e-bøger er der ikke de samme fysiske barrierer, så alt er muligt. Men for mange forfattere er biblioteksafgifterne en væsentlig del af forfatternes indtægt, og der vil ikke være økonomi til at tillade ubegrænset udlån.

Hvis en bog koster 300,- i en boghandel modtager forfatteren ca. 24 kr. for hver solgt bog. Det er ca. 10% af udsalgsprisen ekskl. moms.

Hvis oplaget er 1.000 eksemplarer modtager forfatteren 24.000 før skat når det fulde oplag er solgt, og har forfatteren brugt 250 timer på at skrive bogen, redigere den, rende til møder med forlag osv. så giver det en timeløn på 96 kroner!

Det er under mindstelønnen.

Og tallene er ikke urealistiske. Mange bøger udkommer i mindre oplag og tager meget længere tid at skrive. Jeg ved det af erfaring.

Hvis forbrugernes krav til eReolen bliver urimelige, med ubegrænset download og adgang til nye udgivelser, tæt på udgivelsesdagen, bliver det også eReolens dødsstød. Forlag og forfattere vil stritte imod, og det med god grund.

From → e-bøger

8 kommentarer
  1. Thomas permalink

    Jeg forstår ikke helt bekymringen.

    Hvis en semipopulær forfatter udgiver en ny bog udelukkende på papir, så køber dit lokale bibliotek måske 10 eksemplarer. Det giver forfatteren et engangsbeløb på 240 kroner ifølge beregningen i ovenstående artikel. Herefter kan han/hun håbe på 24 kroner i ny og næ når et eksemplar bliver væk eller slides op, men primært er der tale om et engangsbeløb når biblioteket køber ind.

    Hvis den samme forfatter tilbyder bogen via fx. e-reolen, så betaler bibliotekerne måske kun 3-4 kroner pr. udlånt eksemplar, til gengæld er der ikke tale om et engangsbeløb. Der kommer sandsynligvis en del penge ind den første måned fordi bogen er hot og eftertragtet. Herefter kommer der løbende små indtægter ind hver gang folk efterfølgende låner ebogen.

    For en superpopulær forfatter som Leif Davidsen kan jeg til nød forstå bekymringen. Når han udgiver en ny bog giver det typisk lange ventelister hos bibliotekerne og en masse mennesker ender med at gå til boghandleren og købe bogen, fordi de ikke har tålmodighed til at vente på et ledigt bibliotekseksemplar. Hvis mange af de ivrige i stedet låner bogen som ebog, så bliver der solgt færre papireksemplarer til fuld pris. Løsningen for en superpoulær forfatter kunne være først at frigive ebogen til udlån når alle de ivrige er færdige med at bestorme boghandlerne.

    Jeg tror at ebogsudlån i det lange løbe giver langt større biblioteksindtægter til forfatteren end ved papirbogsudlån alene. Dette skal dog vejes op imod et formindsket boghandlersalg hvis folk kan låne et gratis eksemplar uden de sædvanlige ventelister på bibliotekerne.

    Der er masser af paralleller til musikbranchen. Musikbranchen døde ikke da bibliotekerne begyndte at udlåne plader og cd’er, på trods af at specielt cd’er er nemme at kopiere. Musikbranchen døde heller ikke at services som Spotify der tilbyder alverdens musik til en fast månedtlig abonnementspris eller Itunes der sælger individuelle musiknumre til en lav pris.

    Musikbranchen var skræmte over at få rokket ved de traditionelle distributionsformer og måder at tjene penge på, men efter noget nytænkning er tingene ved at være faldet på plads igen for dem. Jeg kan ikke se hvorfor forlag og forfattere ikke kunne lave noget tilsvarende, forlagene kunne fx. gå e-reolen i bedene og tilbyde en fælles “spotify”-løsning hvor man kunne købe et abonnement på 50 kroner om måneden og så have fri adgang til forlagenes ebøger. TDC tilbyder idag deres kunder gratis musikdownload som en del af internetabonnementet og musikerne er efter sigende vilde med at have en million TDC kunder som faste koda-abonnenter, også selv om det går ud over pladesalget.

    Jeg forstår at det kan virke nyt of skræmmende for forlagene at skulle lægge strategien om, men i det lange løb tror jeg det ender med at være en fordel for dem.

    • Jeg er enig i at der er paralleller mellem pladebranchen og bogbranchen, men udlån på biblioteker falder lidt ved siden af (og pladeselskaberne er iøvrigt ikke lige begejstrede for bibliotekernes BibZoom).

      Indkøb til biblioteker fungerer ved, at der fra centralt hold købes et antal bøger, dels baseret på en såkaldt lektørudtalelse, dels på det forventede udlån. Det ender måske med at være 100 bøger. Men…

      Da antallet af biblioteker reduceres (fra 2005 til 2009 forsvandt næsten 200 biblioteker) og det er helt at bibliotekerne indbyrdes låner hinanden bøger, betyder det, at antallet af biblioteksindkøbte bøger reduceres.

      Forfatterne afregnes efter en speciel model, baseret på størrelse og andre parametre. Forfatterne får et antal points, og points har så en værdi. Biblioteksafgiften udbetales kun hvis en forfatter har optjent en vis mængde points, dvs. at der er en bagatel grænse.

      Forfatteren modtager altså royalties for de bøger som bibliotekerne køber, samt muligvis en biblioteksafgift der dækker udlånet, dvs. det salg man “taber” som følge af at bøgerne kan lånes på biblioteket.

      Hvis der skal være et ubegrænset udlån fra bibliotekerne betyder det, at der skal være penge til at betale forfatterne. Hvor skal pengene komme fra? Og problemet er aktuelt.

      Dels kan “det offentlige” ikke bare tildele bibliotekerne ubegrænsede midler, dels ville det underminere hele brancher (boghandlere) hvilket er politisk umuligt. Og er det ønskeligt?

      Udlån af e-bøger er en tricky og meget spændende udfordring.

  2. Thomas permalink

    Der er ingen tvivl om at lige nu står både biblioteker, boghandlere, forlag, forfattere og borgere i et vadested når det handler om bøger. De gamle, velafprøvede metoder fra dengang bøger alle var af papir er ikke længere tilstrækkelige. De nuværende aftaler forsøger at tilpasse markedet for ebøger efter nogle modeller der slet ikke matcher og der kommer uden tvivl til at gå noget tid før tingene falder på plads.

    Et enestående bevis på at de nuværende aftaler ikke er fulgt med tiden er, at man taler om hvorvidt bibliotekerne har råd til at tilbyde ebøger til udlån. Prøv at træde et skridt tilbage og overvej hvor absurd bagvendt det er.

    Det klassiske bibliotek er typisk en bygning på mange hundrede kvadratmeter i hjertet af en by, prime location, skyhøje grundpriser hvis ikke lige matriklen havde været “kommunalt beslaglagt”. Kilometre af hyldemeter proppet med bøger, veluddannet personale til betjening af borgerne, lys, varme, rengøringspersonale, vedligehold og en masse andre dyre poster.

    Udlån af ebøger er præcis modsat. Intet behov for fancy lokaler, masser af kvadratmeter og dyrt, veluddannet personale. Vi snakker serverplads i et industrikvarter et sted ude i periferien og en håndfuld teknikere til at holde teknikken i luften, that’s it..

    Teknisk set bør udlån af ebøger kunne klares enormt meget billigere end udlån af papirbøger fra den klassiske biblioteksmodel, så hvis ebogsudlån truer med at ruinere bibliotekerne er der noget der er skruet riv-rav-ruskende forkert sammen.

    Lige nu er kontrakterne parterne imellem ude af trit med virkeligheden og der vil gå noget tid før man finder ud af hvordan en langsigtsholdbar løsning skal strikkes sammen, men jeg er sikker på at det vil komme og blive både bedre og billigere for alle involverede.

    • Hvis alle bøgerne på bibliotekerne eksisterede som e-bøger, hvis alle havde e-boglæsere og hvis ikke biblioteket havde andre funktioner, så kunne biblioteksafgiften være anderledes.
      Som det er idag er udlån af e-bøger én af bibliotekernes mange funktioner, og bibliotekerne må vurdere økonomien som en helhed.
      Ændringer i biblioteksafgiften skal implementeres på samme måde som en skattereform: Over tid og med en gradvis indfasning. Men det kan først ske i det øjeblik man har flere erfaringer med e-bøger, for når man først gennemfører ændringerne skal de være langtidsholdbare.

  3. Jeg forstår ikke titlen på dette indlæg.

    Hvorfor er vi forbrugere grådige fordi at vi benytter os af et udmærket tilbud?

    Der er ikke ubegrænset udlån på ereolen. Jeg kan maks låne 4 bøger om måneden. Det er ikke mere end jeg normalt ville gøre henne på biblioteket.

    Det er kun godt at bibliotekerne kommer ind i kampen, og måske igen viser vejen som et godt kulturtilbud.

    • Grådige fordi mange ønsker frit udlån i den digitale verden, fordi det er teknisk muligt. Det betyder de facto at bogen er gratis.
      Hvorfor skulle jeg betale 100-200 kroner for en nyudgivelse, hvis jeg altid kan låne den samme bog på eReolen?
      Hvis der er en grænse på antallet af samtidige udlån af en bestemt titel, vil der være nogen som vælger at købe fordi de vil læse nu og ikke vente.
      Det er iøvrigt ikke bibliotekerne der bremser udviklingen. Bibliotekerne er meget bevidste om de digitale muligheder, men bremses typisk af problemerne der opstår i brændpunktet mellem rettighedshavere og økonomi.

  4. Steen permalink

    Com-on! Jeg bruger eReolen – super service, og kun 3 bøger pr. måned, ikke noget problem.
    Biblioteket kan også udlåne den samme bog til 1000 brugere på samme tid, og så afregne for 1000 udlån, hvor er det problem?
    Forlagene burde lave deres egen “betalings bibliotek” lån en bog for en 20’er i 30 dage – “udlån” bogen samme dag som den udkommer i papirform. Hvis jeg ikke er færdig med bogen på 30 dage – ja så er det en 20’er igen.
    Prisen skal bare så langt ned at det er det samme som en app til telefonen.
    Så skal de lave et ”gavekort” så man kan give eBøger i julegave.
    Hvis jeg så har mange eBog læsere på samme ADE så kan flere personer læse den samme bog samtidig, men køber jeg papir bog kan de samme læsere, læse bogen, hvorefter den går videre til genbrugs butik, hvor forlaget ikke tjener noget.
    Men en eBog kan jo tidsbegrænses, med en digital lås.
    Forlag og Biblioteker skal sætte sig ned og finde en løsning der holder 5-10 år frem, og være åbne og imødekommende, for eBøgerne er her og de bliver mere populære – den udvikling kan ikke standses.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s