Skip to content

eReolen i fremtiden

20. oktober 2012

Det digitale biblioteks-initiativ eReolen.dk fungerer som en forsøgsordning indtil 1. november, men det som ud som om eReolen fortsætter. Forlag og forfattere har ikke været ubetinget begejstrede, ligesom eReolen faktisk var så succesfuld at den risikerede at kvæle sig selv.

eReolen lever videre

En forretningsplan for eReolens fremtid minder nærmest om en gordisk knude; uløselig fordi der er mange modsat rettede interesser.

Jeg har ikke den absolutte model, men jeg har gjort mig nogen overvejelser og har en række idéer. Det er byggeklodser som skal kombineres.

Status på eReolen

Ifølge BogMarkedet 15. oktober brød forhandlingerne om eReolen sammen, men eReolen planlægger at fortsætte. Dog bliver den fremtidige model anderledes.

Problemerne handler om økonomi; forlagenes, forfatternes, boghandlernes og hvor pengene skal komme fra.

I BogMarkedet kunne følgende læses:

»Vi vil stadig gerne være med i eReolen og stille vores titler til rådighed, men vi kan se, at der er en række svagheder ved modellen. Den forhindrer etablering af et bæredygtigt kommercielt marked for forfattere og forlag, fordi danskerne bliver vænnet til, at e-bøger bare kan hentes gratis. Det kan vi selvfølgelig ikke forsvare over for forfatterne, der i fremtiden også skal leve af e-bogen,« forklarer direktør Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen, der har stået for forhandlingerne sammen med Lindhardt & Ringhof og Gyldendal.

Noget må gøres – læs videre.

Mængden af samtidige udlån

Idag køber bibliotekerne et antal papirbøger som så lånes ud. Nye titler er på udlån i 8 eller 14 dage, uden mulighed for forlængelse, mens ældre titler udlånes i 30 dage og med mulighed for forlængelse.

Denne fysiske barriere findes af gode grunde ikke i den digitale verden. Og der har været en opfattelse af, at en begrænsning på antallet af samtidige digitale udlån ville være både kunstig og forkert.

Er der økonomi til ubegrænset udlån er det at foretrække. Men ellers er begrænsning i samtidigt antal udlån en mulighed og bør bruges i kombination med andre tiltag.

Køkultur og fast-track til nye udgivelser

Er en bog udlånt kan du idag skrives op til den. Der vedligeholdes en kø og systemet er så veludbygget, at du kan stille dig i kø måneder før en ny bog havner på bibliotekets reoler. Også ældre titler skal være omfattet af en kø.

Det betyder at eReolen råder over et antal virtuelle bøger der kan lånes ud.

Det vil være oplagt at implementere en låne-kø på eReolen, hvilket forlagene da også har foreslået. Og de mennesker der ønsker sig adgang til en bog før alle andre, kan jo bruge den eksisterende fast-track – køb af bogen, men det forudsætter dog at e-bogen udkommer samtidig som papirbogen.

Som forbruger og flittig eReol-bruger kan jeg fint leve med det.

Lån så længe du læser

Idag er udlånsperioden for en e-bog fra eReolen låst til 30 dage. Har du læst bogen på 3 dage, så ligger den ubrugelig de resterende 27 dage. Dvs. at den ikke kommer andre lånere til gode. Og selv nye bøger lånes i 30 dage, i modsætning til udlånet på bibliotekerne hvor der er 14-dages perioder for nye bøger.

Mit forslag er implementering af en mere dynamisk udlånsperiode. Der er flere muligheder:

  • Det skal være muligt at aflevere en bog før låneperiodens udløb.
  • Nogen bøger, evt. nye udgivelser, kan kun lånes i en kortere periode på 8 eller 14 dage.
  • På lånetidspunktet kan låneren selv angive varigheden af lånet, evt. kombineret med dels en øvre grænse på 30 dage, eller måske 14 dage for nye udgivelser.

Teknologien bag eReolen understøtter som udgangspunkt dette, omend det kan være svært (umuligt?) at implementere tidligere aflevering når man låner via sin pc og overfører bogen til en mobil e-boglæser.

Men en dynamisk udlånsperiode vil ofte være en farbar vej frem.

Brugerbetaling

Forlag og forfattere opfatter eReolen som et sted de mister omsætning, og de vil derfor være interesserede i at indføre en form for brugerbetaling som de kan få del i.

Efter 30 dage er bogen ikke til at læse.

Det opfattes måske ikke som brugerbetaling, men ikke desto mindre er der en grad af brugerbetaling på bibliotekerne. Afleverer du for sent koster det penge. Mange penge. Som barn slap jeg med en krone, når jeg afleverede for sent, og jeg er overbevist om, at bødetaksterne er steget mere end det generelle prisindeks.

I takt med overgangen til udlån af e-bøger reduceres det beløb som bibliotekerne henter fra bøderne. E-bøgerne skal jo ikke afleveres – de udløber bare og kan ikke læses når låneperioden overskrides. Som kompensation kan der på udvalgte titler, i udvalgte perioder, knyttes en lille betaling til lånet. Måske bare 5,- eller 10,- kroner. Eller det kunne være ved genlån af en bog.

Ovenstående er ikke en brugerbetaling som forlag og forfattere får direkte del i, men denne brugerbetaling kunne indgå som en del af den afregning der sker, dvs. blive til bibliotekspenge udbetalt til forfattere og evt. forlag.

Der er mange muligheder for at indføre en lille brugerbetaling, men det er formentlig problematisk da B-ordet er en politisk varm kartoffel.

1+1 = 3

Som jeg indledningsvis skrev var mine forslag byggeklodser, eller komponenter, der kunne kombineres. Den endelige model vil være resultatet af en forhandling mellem de involverede parter, men som bruger af eReolen kunne jeg nemt leve med nedenstående:

  1. Nye bøger er omfattet af en karensperiode, ligesom det er tilfældet idag.
  2. Når nye bøger kommer er der kun en begrænset mængde der kan udlånes samtidigt. Og de kan kun lånes i en kortere periode.
  3. Der implementeres en kø-funktion. Er en bog udlånt kan jeg skrives op til den.
  4. Generelt kan jeg vælge at låne i kortere tid end 30 dage.
  5. Der indføres brugerbetaling på lån af helt nye titler. 10,- er rimeligt.

eReolen behøver ikke indføre ubegrænset udlån bare fordi det er teknisk muligt.

Som bruger af eReoleb kan jeg sagtens leve med en række begrænsninger.

From → e-bøger

3 kommentarer
  1. Steen permalink

    Rigtig gode tanker, og jeg vil også være med til denne “bruger betaling” men så skal det være i et andet regi – eventuelt forlagets “bibliotek”.
    eReolen bør bare udvides med de funktioner der findes inden for bøgernes låsning.
    En låneperiode på 8, 14 og 30 dage er en nøgle i låsen på bogen. Og så er der også muligt at returnere en bog, hvis du har læst den. (dog er den stadig på din eBog læser)

  2. Thomas permalink

    Fine tanker, jeg ved bare ikke helt hvor relevant det er med tidsbegrænsede låneperioder på ebøger. Med en fysisk bog giver det mening med tidsbegrænsning fordi næste låner i rækken også skal have chancen for at læse eksemplaret. Med ebøger bliver det langt mere ligegyldigt om bogen er udløbet eller ej hos låner 1 inden låner 2 får chancen.

    Lad os sige man laver et system med et max. antal samtidige ebogsudlån på en ny bog, samtidigt med at man indfører 8 dages lånetid fordi bogen er “hot”. Jeg henter ebogen hjem på min ebogslæser og har nu 8 dage til at få den læst inden den udløber og næste låner i rækken får lov at hente en kopi.

    Hvis nu jeg er en “skidt karl” og bryder drm’en på den kopi jeg har, således at den ikke udløber efter de 8 dage, så kan jeg læse bogen efter den burde være udløbet. Spørgsmålet er så om det gør nogen som helst forskel overordnet set?

    Forlaget har givet grønt lys for at jeg henter bogen på ereolen og læser den, men om jeg lige læser den i uge 43 hvor jeg henter den eller gemmer den til uge 45 hvor jeg har bedre tid ændrer ikke en tøddel for forlaget. Det ændrer heller ikke noget for den næste låner i køen der får lov at downloade bogen i uge 44. I modsætning til den fysiske bibliotekskopi af bogen behøver der ikke være nogen sammenhæng mellem hvornår jeg låner bogen og hvornår jeg læser den, de to ting behøver ikke længere være afhængige.

    Det jeg prøver at sige er, at man kan godt indføre et køsystem på ebøger, men i modsætning til udlån af fysiske bøger har det ikke nogen praktisk funktion. Tidsbegrænsningen på ebøger har heller ikke nogen praktisk funktion. Med fysiske bøger giver kø og tidsbegrænsning mening, men med ebøger er det kunstigt og fungerer udelukkende som en irritation for lånerne. Forlagenes økonomi bliver hverken værre eller bedre af om man tvinger lånerne til at læse ebøgerne på 8 dage, 14 dage eller 2 år.

    Et køsystem ændrer heller ikke på noget andet end at dele lånerne op i mere eller mindre heldige/hurtige. Hvorfor ikke bare vente fx. 6 måneder med at frigive en “hot” bog til ebogslån og lade det være lige for alle? Dem der er utålmodige kan så enten købe den fysiske bog, købe ebogen eller stille sig i kø til at låne et fysisk eksemplar i en tidsbegrænset periode på biblioteket.

    Er et tidsubegrænset udlån af en ebog så “farligt” for forlag og forfattere? Det mener jeg ikke. I min verden er en ebogslæser stærkt personlig. I modsætning til fysiske bøger synes jeg en eboglæser er rigtig dårlig at dele. Hvis jeg går på biblioteket og låner 4-5 fysiske bøger så kan jeg godt gnave mig igennem den ene bog mens kæresten gnaver sig gennem en anden og der er heller ikke noget problem med at bytte rundt bagefter. Med ebogslæsere er det anderledes. Hvis kæresten låner min ebogslæser så har jeg ikke noget at læse, hverken den bog hun er igang med eller nogen anden bog. Selv om der er bogmærkefunktion er det også klodset at skulel finde bog og sted igen når det bliver min tur, hvorefter kæresten skal finde bog og sted når det bliver hendes tur igen. Kort sagt, min ebogslæser er MIN ebogslæser, hvis kæresten også tænder på ebøger køber jeg en læser til hende så jeg kan have min for mig selv.

    Så er det “farligt” for forlagene at tilbyde ebøger uden udløbsdato? Det mener jeg faktisk ikke fordi ebogslæsere i sig selv ikke lægger op til at man er flere om dem. Hvor en fysisk biblioteksbog kan gå på tur til hele familien, så ender et ebogsudlån med kun at blive læst af den person der har foretaget lånet. Hvis resten af familien også vil læse bogen kan de hente en kopi ekstra.

    Det kan faktisk ende med at blive til fordel for forlagene. Med fysiske bøger køber et bibliotek måske 20 eksemplarer og udlåner dem til 5000 mennesker. Det giver 20 gange bibliotekspenge til forfatterne ved indkøb og det var så det. Hvis andre 5000 mennesker har ebogslæsere vil ebogen sandsynligvis blive lånt omkring 5000 gange og udløse 5000 gange ebogspenge. Det er ganske enkelt ikke praktisk kun at downloade ebogen til fx. 500 ebogslæsere og efterfølgende lade ebogslæseren inkl. ebog gå på omgang til en større flok.

    • Steen permalink

      Lige et notat til Thomas,
      jeg har 3 ebogs læsere fra B&N som jeg overfører den samme bog til således at jeg, konen og den store søn i huset, kan læse den samme bog på samme tid, idet alle 3 læsere er tilknyttet det samme adobe ID.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s