Skip to content

Papirromantiker?

6. november 2012

Læser du stadig (kun) papirbøger? Vil du ikke eje, have eller bruge en e-boglæser?

»Det må være, fordi vi stadig er papirromantikere,« siger livsstilseksperten og kommunikationsrådgiveren Henrik Byager.

Det forklarer han i Berlingske Tidende og suppleres af livsstilseksperten Niels Erik Folmann som fortæller, at “Bogen er stadigvæk et identitetsobjekt”.

Ifølge d’herrer, og en artikel i Berlingske Tidende, er vores papirglæde årsagen til det lave salg af e-bøger i danmark. Personligt tror jeg det er en mindre del af forklaringen.

Udviklingen og salget af e-boglæsere er drevet af primært Amazon, sekundært Barnes & Noble. Ja ja, der er andre mærker, f.eks. Sony, men specielt Amazon har drevet udviklingen med deres Kindle og det som virkelig gør forskellen er, at Amazon lever af bogsalget, ikke salget af hardware. Amazon vil med andre ord ikke have en stor fortjeneste på salget af kindles og prisen på e-boglæsere er der lav i USA.

I Danmark er det radikalt anderledes.

De store forlag danske Gyldendal sælger ikke hardware og deres bøger kan kun med stort besvær bruges på en Kindle.

Skal du købe en e-boglæser i danmark er den dyr. En Sony koster rask væk over 1.000 kr.

Prisen på e-bøgerne er også for høj. Og føj dertil, at når du “køber” en e-bog, har du reelt kun købt retten til at læse bogen. Du kan ikke bare låne bogen til familie og venner.

Det er muligt vi er papirromantikere, men der er også en prisbarriere på både den nødvendige hardware og e-bogen.

Kilde: Berlingske Tidende.

From → e-bøger

2 kommentarer
  1. Thomas permalink

    Det kunne være interessant at vide hvor mange der har haft en ebogslæser, men har valgt den fra igen fordi de alligevel hellere vil sidde med en fysisk bog.

    Jeg synes ikke det giver mening at beskrive folk som papirromantikere hvis de aldrig har prøvet andet end papirbøger.

    Papirromantikere må være dem der har prøvet at læse en håndfuld bøger på en ebogslæser men er endt med at gå tilbage til papirbøgerne som et aktivt valg fordi de er lækrere.

  2. PalleA permalink

    Det er jo ren sludder. Der er kun et gennemgående problem og det er PRISEN. Prisen på en ebog og prisen på bøgerne. Fuldte de danske boghandlere et prisniveau svarende til Barnes & Noble, Amazon mv. så ville langt flere være færdige med “dødt træ”.

    Desværre er det sådan at man ikke har præcise statistikker for bogsalget i Danmark. Det nærmeste man kan kan komme er boghandlernes og forlagenes salg i det omfang de har ønsket at dele deres tal. Man mangler derfor at det salg som kommer “udefra” f.eks. BN, Amazon osv. – Et salg som faktisk er ganske pænt.

    Man kan dog sige en enkelt ting og det er at hvis man analyserer lidt nærmere på hvad det er der bliver solgt af bøger i Danmark (genre/type) så kan man umiddelbart udlede hvilke aldersgrupper som køber bøger (ud fra forlagstallene).

    Ja så er vi i den lidt højere ende. Det vil sige at den typiske boglæser er voksen (aldersgruppen +40) hvor kun en forholdsvis beskeden del har en e-bogslæser.

    Fravalget når man spørger skyldes mangel på danske ebøger til en fornuftig pris. Ofte kan man købe en papirbog til f.eks. 150-200 kr i en COOP/Dansk supermarked butik hvor den samme bog som elektronisk koster 250. En bog som man så ikke kan bytte, låne ud osv…hvorefter at papirudgaven ganske logisk bliver valgt.

    Boghandlere og forlag skyder sig selv i foden ved igen og igen at sige at det er de frie bogprisers skyld for de dårlige salg. De er så forhippet på at sælge papirbøger at de fuldstændig misser det store marked der ligger lige foran dem i form af elektroniske bøger. Det er vildt underligt at de ikke har set at verdens største boghandler – Amazon, sælger flere ebøger en fysiske papirbøger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s